10 ting du kan lave med børn derhjemme

10 ting du kan lave med børn derhjemme

Her finder du en liste med inspiration til 10 ting du kan lave med børn derhjemme.

1. Gymnastik

Vi starter ud med 10 ting du kan lave med børn derhjemme med gymnastik. Hold gang i børnene! En halv times bevægelse/gymnastik er en super god måde at starte dagen på.

  • Herhjemme hører vi musik og får danset, laver kolbøtter, twister, hopper, kravler, triller med en bold og ja, det er kun fantasien der sætter grænser.
  • Vi bruger også tumlelegetøj fra f.eks. bObles, det er genialt når man har to børn i to forskellige aldre. Min datter på 3 år og min søn på 8 måneder kan bruge det samme legetøj på hver deres måde. Legetøjet egner sig til flere forskellige aldre, og det er hit herhjemme lige nu. Find evt. tumle legetøj her. Der er også videoer, som inspirerer til hvordan man kan bruge selve legetøjet.
  • Man kan også komme langt med blot en pilates bold (stor eller lille) og f.eks. en lille briks man kan hoppe fra.

2. BørneYoga

Yoga er en fantastik måde at holde børn beskæftiget derhjemme.

Her tag min datter på 3 år selv yoga måtten frem og går igang. Vi er super glade for bogen “Dyreyoga af Christane Engel“. Bogen illustrer forskellige yoga stillinger fra dyr, som børnene kender og bliver inspireret af! Børnene kan selv gå igang eller man kan også selv være med.

3. Kreahjørnet

Hos os er kreativitet sat i centrum, ja så meget at vi lige et blevet færdige med at lave et krea område inde på vores hjemmekontor, så der nu er plads til alle. Dette skriver jeg mere om i et andet indlæg. Der bruges meget tid på at tegne, male, lege med modelevoks, ler, lime, klister, klippe osv.

Min datter vil ofte videre til det næste, så jeg gør meget ud af at finde på nye ting vi f.eks. kan male. Vi har malet sten, blade, muslingeskaller, limet tørret blomster på papir (blomster fra en visen buket man måske allerede har stående?), også det helt store lige nu er TOILETRULLER ! Ja, de kan bruges til maaange ting. Vores seneste projekt her er en kikkert vi selv har lavet. Pinterest er også fuld af gode ideer!

toiletruller

Et godt fif: Har du købt modellervoks men mangler “udstyr” til at holde gang i fantasien, eller får du tit spørgsmålet, “hvad skal jeg lave med det” – Så har du sikkert en masse ting liggende i køkkenet som kunne være et hit. Kageruller, småkagestempel, småkage former osv. Jeg fandt også legetøjs redskaber fra søstrene grene til blot 10kr, som også kan fungere til modellervoks. Find det her.

4. Find nyt legetøj i børnenes eget legetøj

Min datter har et Ikea køkken som hun elsker. Her bruger hun mange timer på at bage og lave mad til os alle sammen. Her har vi sammen givet hendes køkken en lille makeover, og hun har nu en lille cafe. Her kan hun stadig lave mad, men nu også mulighed for at man kan handle og betale for sin mad. DET elsker hun, og det krævet blot at vende møblet om, en guirlande til pynt også havde jeg allerede lidt selvklæbende tavle folie, fra et tidligere projekt, som kom på, hvor man f.eks. kan skrive menu på.

IKEA cafe

Her er Pinterest også fantastisk med gode ideer.

5. Bage sammen

Vi bruger masser af tid på at bage sammen. Jeg har heldigvis anskaffet mig en røremaskine, så det gøre det hele lidt nemmere. Min datter når altid at komme i sit forklæde, finde sin lille røde margrethe skål frem inden jeg når at tænde for røremaskinen, også er ventetiden på 7-8min mens dejen ælter laaang tid. Men boller, brød, kanelsnegle, pizza osv er alle super børnevenlige bageværker for børn. Min datter får en klat hun selv kan hygge sig med, mens jeg får lavet 2 bradepander til hele familien.

børneboller

6. Lav mad sammen

Vi elsker simpelthen at være i køkkenet sammen. Man skal selvfølgelig altid være ekstra opmærksom med børn i køkkenet, og her går jeg altid meget lang tid før igang med at lave mad, hvis min datter skal være med. Altså hvis det normalt tag 30 min at lave mad, sætter jeg gerne over en time af hvis min datter er med. En ting er at det bare går langsommere, men en anden ting er at jeg synes det skal være en hyggelig oplevelse, og jeg vil derfor gerne have tid og tålmodighed til hende. Vi har lige købt hendes første kniv til hende, som hun er meget stolt at bruge. Selvom hun stadig skal have hjælp, så fungere den ret godt. Det er primært salaten eller frugt hun hjælper med; avokado, agurk, oliven, tomater, banan osv. er noget min datter elsker at skære i. Også er det også ret sejt at kunne sige at man selv har lavet f.eks. salaten ved middagsbordet, når man kun er 3 år gammel. Kniven er herfra og egner sig fra 3 år.

børn laver mad

Fif – vi har helt faste rutiner til når vi er i køkkenet, op med håret (hvis man har langt hår), vaske hænder, rul ærmerne op og et lille forklæde på inden vi går igang. Det gøre det nemmere og hurtigere at komme igang når man altid ved hvad man skal i køkkenet.

7. Ansigts- og håndtryksmaling

Jeg har stadig ansigtsmaling stående fra sidste fastelavn. Her er der mange muligheder, male børnene, eller give dem lov til at male dig i ansigtet. Håndtryk med maling er også en sikkervinder, det er super hyggeligt og man får et minde for altid. Se her hvordan man laver håndtryk med maling.

8. Læse bøger

En god historie kan også være et hit – Min datter elsker simpelthen at få fortalt historier. Læg evt. bøgerne frem så dit barn selv kan finde dem frem og vælge bøgerne. Vi har lavet et lille “bibliotek”, så min datter altid har bøgerne samlet og i børnehøjde. Vi bruger IKEA’s FLISAT børne bog hylde, her har vi boret 3 stk. ned i børnehøjde, som danner et lille “bibliotek”. En lille kurv eller kasse på gulvet er også en nem måde at have bøgerne let tilgængelige for børnene.

hjemme bibliotek

9. Brug naturen indenfor

Har du have, en gård eller bor du tæt ved strand eller noget grønt, er det oplagt at komme ud og finde nogen ting man kan bruge derhjemme på det kreative bord. Vi har en hyggelig gård vi kan gå på opdagelse i, her har vi både kastanjer (ved sæson), sten, grene, blade og blomster som alle kan bruges til at klister, lime eller male på. Forleden fik jeg lidt inspiration fra denne video fra søsterene grene, som vi hurtig fik brugt noget tid på.

10 ting du kan lave med børn derhjemme

10. Leg med Kartoffel mel

Det sviner men det er sjovt! – bland det op med vand og du vil få den sjoveste konsistens, til at lege med, lade den flyde på bordet og samle den igen osv. Fif: Brug evt. en voksdug på bordet eller kom det på et bord hvor du nemt kan tørre det op igen.

Har du selv en ynglings hjemme ting som man kan lave med børnene, som du gerne vil dele? Del gerne i kommentaterfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *