Bananbrød uden sukker og mel

Bananbrød uden sukker og mel

Bananer bruger vi flittigt herhjemme. Om vi laver pandekager, smoothies, bager muffins eller kage, kan vi altid bruge bananer! Jeg prøver tit at bruge opskrifter hvor der ikke er tilsat sukker i og hvor sødmen kommer f.eks. fra banan eller andet frugt. Så kan det spises med god samvittighed også er den dejlig børnevenlig. Dette bananbrød uden sukker og mel smager helt vildt godt og er meget børnevenlig.

Bananbrød uden sukker og mel er utrolig nemt at bage, og jeg elsker at den er nem at lave med de små. Min datter elsker f.eks. at få lov til at mose bananerne og rører rundt i skålen.

bananbrød til børn

Fif: en gaffel er nem at bruge når man skal mose bananerne. Et lille piskeris er nem at bruge når man skal røre rundt i skålen når man er 3 år gammel. Lille piskeris kan f.eks. købes hos søstrene grene.

bananbrød uden sukker

Med denne opskrift får du både en overskuelig børneaktivitet, hygge i køkkenet og et lækkert bananbrød a la banankage.

Sådan gør du

  • 100g havregryn
  • 50g smør (vegansk eller normalt)
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. kanel
  • 4 bananer
  • 4 æg
  • Tilføj evt. lidt hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  • For opvarm ovnen på 225 grader.
  • Mos bananerne i en skål med en gaffel.
  • Tilføj smeltet smør og æg – og og rør det sammen.
  • Tilføj resten af ingredienserne og rør godt sammen.
  • Tilføj mørk chokolade (valgfrit).
  • Hæld dejen i en rugbrødsform eller aflang kageform og put den i ovnen i 30 minutter/indtil den er gylden på toppen.
  • EKSTRA! Skær en banan over på tværs og læg den på toppen – se evt. billedet.
Bananbrød uden sukker og mel

Voila! Serveres afkølet.

Opbevaring

Når vi bager den herhjemme, holder den ikke særlig længe – både store og små spørg altid efter en portion mere 😉

Men når og hvis der er mere tilbage, opbevarer jeg den altid i køleskabet.  

Snack til stor og små

Bananbrødet er lækkert til en eftermiddagskaffe, hvor det bare skal være lidt mere hyggeligt. Jeg bruger den også som snack når vi er på farten, eller en lille treat i madpakken, da den også smager godt når den er kold.

Se også mit indlæg 10 ting du kan lave med børn derhjemme, hvor jeg også har gode råd til at bage med de små.

Opskriften er inspireret fra: https://www.elle.dk/sundhed/opskrifter/her-er-opskriften-paa-den-banankage-hele-instagram-bagte-i-weekenden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *