DIY Knagerække af træ

DIY Knagerække af træ

Det kan være en rigtig god, rolig og sjov ide at bringe naturen indenfor. En DIY Knagerække af træ var resultatet fra en søndagstur i skoven.

Jeg er stor tilhænger af at bringe naturen indenfor og små simple objekter – som f.eks. en træ-kæp – kan blive til de mest praktiske og smukke små nuttede møbler. … og en massiv DIY knagerække af træ var da lige det jeg manglede!

Her er opskriften på denne massive DIY knagerække :
  1. Find en flot tyk – nogenlunde lige – gren i skoven. Det burde være muligt at finde en på jorden blandt alle træerne.
  2. Bor og boremaskine
  3. Sandpapir
  4. Tøjklemmer i træ – jeg brugte dem her
  5. Natur-læder (købt fra søstrene grene).

Så er det bare om at komme igang!

  1. Mål grenen, og sav den evt. kortere hvis den er for lang. Hvis der er andre grene på den, så sav dem også af så du står med en lang flot kæp.
  2. Fjern bakken; Her bruget jeg blot en kniv. Den kom relativ hurtig af. Så var det bare igang med sandpapiret. Her kan man hurtig komme til at bruge meget, så det er vigtigt at have nok til at starte med. Jeg brugte grov sandpapir først, og til sidst en smule af det fine sandpapir.
  3. Nu skulle der blot laves huller i. Jeg talte blot hvor mange huller der var plads til og som jeg synes gav mening. Husk at mål samme afstand imellem hvert hul.
  4. Der blev boret 5 huller direkte ned i træet. Man skal dog være opmærksom på at hullerne skal være store nok til at selve knagen kan komme i efter.
  5. Jeg havde købt nogen tøjklemmer i træ fra søstrene grene, som jeg synes passet godt i farverne og størrelsen til en knage, og de blev blot banket ind i hullet.
  6. Klip to stykker naturlæder i samme længde til hver ende af knagerækken.
  7. Til sidst skal det blot bores op på væggen med to skruer.

Voila! – en flot massiv træ knage er nu flyttet ind, og den har kostet mig under 100 kr. at lave!

DIY knagerække

Knagerækken er perfekt til at hænge morgenkåben på. Jeg elsker at man kan se at træet er lidt skævt – det giver liv og kant til indretningen.

knagerække af træ

Har du også prøvet at lave din egen knagerække? Del gerne din kommentar i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *