Håndtryk med maling er perfekt som gave til morsdag, farsdag, fødselsdage eller blot som en søndagsaktivitet.
Jeg elsker simpelthen at lave håndtryk med maling som vi ofte laver herhjemme. Når jeg typisk laver sådan noget er det ofte af børnenes aftryk, men her har vi lavet et af hele familien – og det er blevet uvurderligt for os.
Håndtryk med maling er også en hyggelig børne aktivitet, se også mit indlæg med 10 ting du kan lave med børn derhjemme.
Alt man skal bruge:
- Maling (her er der brugt akrylmaling fra søstrene grene)
- Papir (evt. lidt tykt hvidt papir)
- Hænder (mor, far, børn/barn)

Brug en pensel til at pensle malingen på hånden og kom et godt lag på. Hver opmærksom på at lave en hånd ad gangen og lade det tør helt før man laver næste håndtryk!

Tørretiden er vigtig her, og derfor kan det sagtens blive et dagsprojekt, men det tag under 1 min at ligge håndtrykket. Et godt fif er at lave et par stykker med det samme. Lav 4 håndtryk på 4 stykker papir. Hvis nu den ene hånd smutter når man er ved at være færdig, er det ærgerligt at starte helt forfra. Så læg flere stykker papir frem med det samme, så man kan ligge håndtrykket flere gange på en gang.
Husk at skrive dato og navn bagpå papiret, så har man det altid gemt sammen med det malede håndtryk.
Har I også lavet et håndtryk med maling, hvilke farve har I brugt? Del gerne i kommenatfeltet 🙂