Småkager til børn

Småkager til børn

Disse småkager til børn, er populære i hele familien! De er nok de nemmeste jeg nogensinde har bagt og de smager fantastisk! De er lavet uden sukker og uden mel. Småkagerne har jeg lavet flere gange til vuggestuen og de er altid et kæmpe hit både hos store og små.

Jeg har lavet disse småkager til børn i mange år, og min 3-årig er blevet så stor nu at hun hjælper mig med at lave dem, de tag kun 10 min at lave!

Man skal bruge:

Ingredienser

  • 100 gram havregryn
  • 30 gram kokosmel
  • 15 gram smør (smeltet)
  • 1 stk banan (moset)
  • 1 håndfuld blåbær (her har jeg både brugt frost og ikke frost)
  • 1 stk æg
  • Evt. ispinde som kan købes i søstrene grene her

For en vegansk version kan man blot bruge plantesmør og faktisk undlade æg. Jeg stod selv sidst jeg skulle bage og manglede et æg til at komme videre, så min 3-årige forslog at vi bagte dem uden. Vi gjorde et forsøg og de var helt vildt gode!  

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  2. Klargør en bageplade med bagepapir
  3. Mos bananen i en skål og bland herefter resten af ingredienserne i. Rør grundigt sammen.
  4. Med en spiseske som mål, laver du små kugler af dejen i håndfladerne. Flad ud så de er ca 1-1,5 cm tykke. Læg på bagepladen.
  5. Ønsker du at komme ispinde i, gøres dette forsigtigt når de ligger på bredepanden. Dejen er meget “våd”, og derfor skal de blot ligges ind i midten i småkagen. Når dejen er bagt vil ispinden automatisk sidde fast.
Småkager med banan

Bag dine småkager i ca 10 minutter til de er lidt gyldne i siderne. De kan godt være lidt bløde stadig når du tager dem ud men bliver fastere når de er nedkølet. Server når de ikke længere er for varme:)

Et godt fif er altid at bruge en modne banan, det smager bare bedre!

Småkagerne er dejlige bløde inden i og spækket med smag af banan, blåbær og kokos.

Småkage-pind

Jeg har igennem årene kommet på denne ide med at komme en ispind i småkagerne når de skal bages. Det er en anderledes og sjov måde at spise dem på. Vi bruger dem meget på farten, som snack eller bare en torsdag eftermiddag hvor der bliver skruet lidt mere op for hyggen herhjemme.

Ta’ med til vuggestuen eller børnehaven

Her har jeg bagt en dobbelt portion om morgen, og de var klar til at tage med når vi skulle ud ad døren. Jeg synes at glasbøtten gør det lidt hyggeligt, når man kan se småkagerne igennem. Den eneste udfordring her er at bage nok! De ryger hurtigt og pludselig står bøtten tom! På billedet nedenfor er der serveret friske småkager til børnene med hjemmelavet æblejuice.

Småkager til vuggestuen

Se også mit indlæg 10 ting du kan lave med børn derhjemme, hvor jeg også har gode råd til at bage med de små.

Har du også en god og nem opskrift på hjemmebag med de små? Så del gerne i kommentarfeltet.

Denne opskrift er inspireret fra: http://slices.dk/sunde-blaabaer-banan-smaakager-og-noget-om-at-sove-igennem/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *