Favorit teboller til børn

Favorit teboller til børn

Vi elsker at bage i børnehøjde! Især teboller til børn 🙂

Denne opskrift på teboller til børn, er en favorit og altid en sikker vinder. Børnene kan være med og de er dejlig luftige og børnevenlige!

Jeg bruger ALTID mayers tebolle opskrift som min base, også kommer jeg gerne en masse andet i.

At bage er i øvrigt en af de top 10 aktiviteter, som jeg gør med børnene. Se de andre 9 her 🙂

Her er opskriften på bollerne:

Dej til teboller til børn

  • 3 dl koldt vand (jeg bruger lunket vand)
  • 35 g gær
  • 1 æg
  • 625 g hvedemel
  • 65 g sukker (jeg undlader sukker)
  • 10 g salt
  • 50 g smør
Pensling
  • 1 æg (her bruger jeg hvad jeg har, vand eller mælk fungere også fint)

Sådan gør du:

Kom vand og gær i en røreskål, og rør til gæren er helt opløst.

Slå ægget ud i skålen, og rør det sammen med vandet. Herefter tilføjer jeg altid lidt ekstra lækkert, f.eks. en håndfuld revet gulerødder, rosiner, håndfuld revet squash, et par skeer sesam frø, hørfrø osv. You name it, alt passer nok meget godt her.

Kom mel, sukker og salt i skålen, og ælt dejen godt ved lav hastighed, til den er glat og blank og slipper skålen. Det er tegn på, at der er dannet glutenstrenge, og at dejen er klar. Det tager ca. 6-8 minutter, afhængigt af motorkraften på din maskine!??!?!.

Skær smørret i små terninger og kom det hele i skålen på en gang. Ælt smørret godt ind i dejen, til den er glat og blank, og stop så med at ælte.

Sæt skålen med dejen på køkkenbordet ved stuetemperatur, dæk skålen til, og lad dejen hvile 30 minutter – eller sæt den i køleskabet natten over.

Nu er den klar til brug og kan formes til det bagværk du vil lave. Del dejen i 10 dele, og form den til boller. Læg dem på to bageplader med bagepapir. Sørg for at der er god afstand mellem bollerne, så de ikke flyder sammen under hævningen.

Lad bollerne hæve i 2-3 timer (jeg lader dem ofte bare hæve i 1,5 timer)

Pensl bollerne med sammenpisket æg, så de får en flot, blank overflade. Bag bollerne ca. 10-12 minutter ved 200°. Flyt dem over på en rist, og lad dem køle af dækket til med et hviskestykke!

Lækre teboller til børn

Nyd dem lune med smør eller andet pålæg på 🙂 Fungere super godt som snack til de mindste eller som små hasper til de helt små. Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *